Alstom underskriver 8-årig vedligeholdelseskontrakt af regionaltog i Sverige

23-08-2017
© Alstom

Alstom har underskrevet en otteårig kontrakt med Arriva om vedligeholdelse af Skånetrafikens 99 Alstom Coradia Nordic-regionaltog, de svenske "Påga"-tog. Kontraktsværdien er ca. €135 millioner. Vedligeholdelsesarbejdet påbegyndes i december 2018. 

Arriva vandt operatør kontrakten  for Skånetrafik, og havde Alstom med som leverandør af vedligeholdet. Alstoms del af kontrakten omfatter al vedligeholdelse undtagen rengøring. Som en del af kontrakten vil Alstom anvende avancerede digital værktøjer, såsom TrainTracer-løsningen til den prædiktive vedligeholdelse, til at indsamle relevante oplysninger om togene. Disse er en del af HealthHub-løsningen, som kommunikerer med regelbaseret funktioner, der gør det muligt at automatisere forskellige opgaver, som f.eks. udsendelse af advarsler, og forudsige, hvornår der skal udføres reparationsarbejde på togene. Arbejdet vil blive udført på Vedligelsesværkstedet i Raus, Helsingborg. 

"Denne kontrakt konsoliderer Alstoms position som leverandør af vedligeholdelse af høj kvalitet med en solid, langvarig tilstedeværelse på det svenske marked. I forbindelse med denne nye opgave skal Alstom vedligeholde hele flåden af Coradia Nordic-tog i Sverige, hvorved der drages fordel af synergieffekten fra flere projekter. Ved at bruge moderne digitale værktøjer til prædiktiv vedligeholdelse vil vi også yderligere forbedre flådens driftspålidelighed og funktionsdygtighed, siger Björn Asplund, som er administrerende direktør for Alstom Sverige. 

”Vi er meget glade for at samarbejde med Alstom, da vi ser dem som en stærk og stabil vedligeholdelses udbyder med stor international erfaring. Alstom kan det med tog bedre end nogen anden og vi har tillid til deres vedligeholdelses metoder. Vi arbejder allerede sammen med Alstom med lignede struktur for Ôstgöta - pendleren og der har vi slået rekord i togtilgængelighed flere gange, siger Johan Åhlander, administrerende direktør for Arriva Sverige AB. 

Alstom er i øjeblikket ved at levere 30 ekstra regionaltog af typen Coradia Nordic X61 til Skånetrafiken ud over de 69, der allerede er bestilt.  I henhold til kontrakten leverede Alstom 11 tog i maj 2017 og skal levere de resterende 19 tog mellem maj 2018 og januar 2019. Coradia Nordic-toget, som er leveret til Skånetrafiken, består af fire vogne, er 74 meter langt og har en kapacitet på op til 510 passagerer. Toget kommer til at køre med en maksimal hastighed på 160 km/t. Togene bygges på Alstoms fabrik i Salzgitter i Tyskland. 

Siden 2002 er der solgt mere end 300 regionaltog af typen Coradia EMU til togoperatører i Norden, herunder SLL, Norrtåg, Västtrafik og Östgötatrafiken. I alt er der solgt over 3.000 Coradia-regionaltog i Europa, og de kører i øjeblikket i Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og Storbritannien.

Contacts

Press

Christopher English
Tel. + 33 1 57 06 36 90
christopher.a.english@alstom.com

Justine Rohée
Tel. + 33 1 57 06 18 81
justine.rohee@alstom.com 

Maria Parent
Tel. + 46 76 807 6550
maria.parent@alstom.com

Investors relations

Selma Bekhechi
Tél. + 33 1 57 06 95 39
selma.bekhechi@alstom.com

Julien Minot
Tél. + 33 1 57 06 64 84
julien.minot@alstom.com