Alstom opnår godkendelse af den nyeste ETCS-standard

Download as PDF
Press contacts - Corporate

Samuel Miller

Send an email

Coralie Collet

Send an email
Press Contact Nordics

Johanna Svedin

Send an email

Verdens første datafusionsalgoritme for jernbanedrift til at måle placeringen og hastigheden af tog

25. juni 2020Alstom har fået godkendt [1] den seneste interoperabilitetsstandard for jernbaner, ETCS[2] Baseline 3 Release 2. Forud for den omfattende udrulning af løsningen i Norge er Alstom også blevet godkendt af Belgorail[3] til som den første i verden at gøre brug af sine datafusionsalgoritmer for præcist og sikkert at måle kunne togenes placering og hastighed ved hjælp af både satellitnavigation og inertimoment. 

Det europæiske togkontrolsystem, ETCS, der oprindeligt blev udviklet for at bane vejen for en standardiseret løsning for europæisk jernbanetrafik på tværs af grænserne, vil øge hastigheden, driftssikkerheden og kapaciteten på sikker vis. ETCS omfatter løbende radiobaseret, automatisk beskyttelse af togene, hvilket optimerer driften ved højere hastigheder og understøtter netværksinteroperabiliteten, samtidig med at togselskabets vedligeholdelsesomkostninger holdes nede. Den seneste standard omfatter øget radiokapacitet og andre nye tiltag for bedre at imødekomme jernbanernes behov.

Det nye system med bevægelsessensorer baseret på datafusion, som Alstom i øjeblikket er i færd med at implementere i Norge, kan anvendes til alle typer tog og under alle forhold, selv når vejret er allerværst. I 2026 vil 450 tog være udstyret med den nye standard og være i kommerciel drift over hele Norge. Testene med det første lokomotiv, der er udstyret med den nye løsning, begynder i juni i år.

"Norge har med et afgørende skridt i retning af digitalisering inden for jernbanen valgt at udstyre hele landet med den sidste nye udgave af den europæiske interoperabilitetsstandard, hvilket viser at landets strategi for en grønnere fremtid er på forkant med udviklingen. Vi er utroligt stolte af at være en del af dette, og så endda med en teknologi, som vi netop har opnået godkendelse af, og som er den første af sin art i verden," siger Rob Whyte, administrerende direktør hos Alstom Nordics.

Alstoms innovative løsning med datafusion gør eksterne radarkomponenter til lokalisering og hastighedsmåling, der anvendes i dag, helt overflødige. Datafusion er en proces, der går ud på at sammenholde flere datakilder for at give mere ensartede, nøjagtige og brugbare oplysninger end dem, der kan genereres af en enkelt datakilde. I dette tilfælde er løsningen for første gang konstrueret som en hybrid med både inerti- og satellitsensorer, hvor udstyret bliver installeret i toget og dermed ikke vil blive påvirket af vejrforholdene. De algoritmer, der anvendes, formår også at være præcise på overdækkede områder såsom tunneler.

Alstom er med sin Atlas-løsning den første i verden med indbygget ERTMS-udstyr, hvilket udgør 70 % af de indbyggede systemer, der er i drift med ERTMS Level 2. Frem til i dag har tog med Atlas-overvågning omfattet over 250 mio. km på tværs af 30 lande, herunder Deutsche Bahns ICE3-tog, der for nylig er blevet udstyret med løsningen i Tyskland. Alstom har indgået aftaler om at forsyne i alt 9000 tog med indbyggede Atlas-løsninger, hvoraf 1100 vogne vil blive udstyret med Baseline 3 Release 2-løsningen. 

[1] ISA- og NoBo-godkendelser

[2] ETCS - det europæiske togkontrolsystem

[3] En førende jernbanegodkendelses- og testorganisation